Historie

I 2007 blev TBS Maskinpower en realitet. TBS Maskinpower er en fusion/sammenlægning imellem Brørup Maskinhandel, Fendt Starup, Toftlund Maskinforretning og Maskincenter Toftlund.

Alle virksomheder har fulgt udviklingen i landbruget igennem mere end 25 år og Brørup Maskinhandel kan endda føre historien tilbage til 1929, hvor man startede som smedeværksted og har  udviklet sig til en moderne handels- og servicevirksomhed. I 1995 blev Deutz-Fahr-forhandlingen udskiftet med Massey Ferguson. Med tilkøbet af Fendt Starup i 2004 blev Brørup Maskinhandel et AGCO-center med forhandling af såvel Massey Ferguson og Fendt. Brørup Maskinhandel var et af de første medlemmer som blev optaget i MI, som er en indkøbsforening for uafhængige danske maskinhandlere. Maskincenter Toftlund har siden 2004 været et AGCO-center, Kverneland-forhandler og butik med vægten på Grene produkter. Toftlund Maskinforretning var Deutz-Fahr-forhandler, medlem af indkøbsforeningen Komplet samt Grene produkter, og med et nicheområde for import af kartoffelmaskiner som medlem af Dansk Kartoffelteknik.

Efter fusionen er produktprogrammet ensrettet, således er Kverneland forhandlingen udgået og butikkerne koncentreret om MI.

TBS har afdelinger i Toftlund, Brørup og Starup og dækker sammen med underforhandlere et naturligt område fra grænsen til Grindsted. Flere produkter møder dog også kunder i resten af landet samt en mindre del til eksport.